Er din patching systematiseret eller tilfældig?
Alle IT-ansvarlige ved, hvor vigtig systematisk patching er for T-sikkerheden, maksimal oppetid og minimering af problemer i organisationen. Desværre...
Når en virksomhed beslutter sig for at implementere et WMS, handler det om mere end blot at få et nyt system på plads. Det indebærer også at forberede sig på ændringer i virksomhedens processer og effektivt styre disse forandringer. Her får du fire tips til en succesfuld implementering af WMS.
Implementeringen af et WMS betyder at medarbejderne skal vænne sig til nye måder at arbejde på, hvilket kan være frustrerende. Især for de rutinerede medarbejdere som kender lageret ud og ind er der tale om en stor fordandring. Det skyldes, at deres viden og rutiner i forhold til plukkerækkefølger og -processer ændres fordi det nu er WMS-systemet, som udstikker den mest effektive måde at plukke. Det kan garvede lagerarbejdere opleve som en trussel mod deres position på lageret. Det kan lyde som en mindre detalje, men hvis de rutinerede medarbejdere følger sig truet, vil det skabe modstand mod projektet.
Tip:
Udvælg nogle respekterede medarbejdere, og sørg for, at de føler sig inkluderede i processen og dermed bliver positive ambassadører for de kommende ændringer.
Man bør også altid tage medarbejderne med på råd, når der skal vælges hardware. Typiske vil man høre, at håndterminaler og stregkodescannere skal have en lav vægt, kunne scanne på mindst 3 meters afstand, tåle at blive tabt og have lang batterilevetid.
Ofte er der også ønsker til håndterminaler med et stort display, alfanumerisk tastatur, mulighed for at scanne op til 20 meter væk og at det skal være nemt at indtaste med handsker på. Det er kun de daglige brugere, som kender disse behov, derfor er det afgørende, at de inddrages.
Tip:
Lad de daglige brugere definere kravene til hardwaren. Og husk, at der er en grund til, at billig hardware er billig. Billig hardware holder i kortere tid og kræver flere reparationer og mere service end hardware, der er bygget til daglig brug i årevis.
Man skal også være opmærksom på sine partneres integrationer, fragtsystemer eller transportadministrationssystemer. Vil man have en effektiv integration af sin nye WMS-lagerstyring er det afgørende, at man har informeret sine partnere om eventuelle systemkrav og behov for ændringer i processer og/eller kommunikation. Og så skal man naturligvis teste hele flowet; fra indtastning af ordre, til plukning og scanning på lageret overførsel af data til virksomhedens ERP-system, administrationsmedarbejdere, distributionsleddet og kunder.
Tip:
Få helt styr på din produktstamdata inden implementeringen. Lav et regneark med alle jeres varer og deres informationer. Noter varens dimensioner, navn, hvorvidt det er batch-styret eller nummer-styret mv. Det simplificerer jeres test-process og åbner op for den fulde funktionalitet af det nye WMS
Uanset hvor tungt du investerer i lean processer og hardware, bliver effektiviteten af din lagerløsning aldrig bedre end dækningen og stabiliteten af dit netværk på lageret. For mister brugernes hardware jævnligt forbindelsen til netværket, eller er overførslen af data så ustabil, at administrationen ikke modtager data i real-tid, er selv den bedste WMS-lagerstyring værdiløs.
Når en lagerplads fyldes op med varer, bremser hylder, paller og varer wifi-signalet, så dækningen bliver svagere og mere ustabil. Derfor skal man IKKE have fuld netværksdækning over hele lageret som mål.
I stedet bør man definere, hvor på lageret der skal være fuld dækning. Svaret vil næsten altid være; i lagergangene hvor trucks og plukkere finder og scanner lagerets varer samt ved lagerets ankomst- og afgangsdocks.
Et lager vil næsten altid være spænde over så stort et område, at det er nødvendigt med flere access-point. Typisk vil man placere access-points i hver enkelt gang/kørevej på lageret, i evt. tværgange/veje samt i hver ende af dockingområdet. Dermed sikrer man sig, at scannere, håndterminaler, truckterminaler, mobile printere mm. ikke ”hopper af" netværket på grund af dårlig forbindelse, når brugerne bevæger sig rundt på lageret.
En anden udfordring er, at et traditionelt netværk ikke kan genkende IP-adressen for brugerens udstyr, når der skiftes fra ét access-points subnet til det næste access-points subnet. betyder, at der skal køres en godkendelsesproces for IP-adressen samt, at den indsamlede data skal genindlæses, hver gang en plukker eller trucks netværksforbindelse skifter til nyt access-points. Hvilket desværre er den direkte vej til ustabil dataoverførsel.
Løsningen er et Enterprise Netværk, der sikrer uhindret roaming mellem alle lagerets access-points. I Codeex anbefaler vi typisk Cisco som netværksleverandør. Men vi har også gode erfaringer med at designe og implementere løsninger fra HP, Aruba og Fortinet.
Tip:
Acceptér at fuld netværksdækning på lageret hverken er realistisk eller nødvendig. Fokusér i stedet på de områder, hvor der plukkes og lastes. Har du brug for en afklaring af, hvor og hvordan du skal placere routere og swithes, så få en Site Survey.
Vil du vide mere om valg og implementering af WMS-lagerstyring, så læs mere her. Eller besøg vores partner Apport Systems.
Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dine behov og muligheder.
Johnny har mere end 20 års erfaring med rådgivning om løsninger og hardware inden for lagerstyring samt mobile salgs- og serviceløsninger. Du er altid velkommen til at kontakte Johnny for en uforpligtende snak om dine behov og muligheder på jn@codeex.dk eller 76 71 00 00.
Alle IT-ansvarlige ved, hvor vigtig systematisk patching er for T-sikkerheden, maksimal oppetid og minimering af problemer i organisationen. Desværre...
IT-afdelingens medarbejdere er oftest for dyre og dygtige til at fungere som en servicefunktion for medarbejdere, der har glemt deres password. Se...
For mindre og mellemstore virksomheder er det en udfordring at opretholde en effektiv IT-afdeling, der både kan håndtere den daglige drift og...