Skip to the main content.

WMS lagerstyring

Øger effektiviteten og konkurrenceevnen

Codeex > Lager og logistik > Software > WMS lagerstyring

9 store gevinster - labelprinter

Inspiration og viden

9 store gevinster som den ambitiøse lager- og logistikchef ikke må gå glip af

Download her

Hvad er WMS lagerstyring?

WMS er forkortelsen for Warehouse Management System.

Et WMS-system hjælper virksomheden med at styre varebeholdninger, spore produktionscyklusser, håndtere ordrer, planlægge forsendelser og koordinere lagerpladser og arbejdsprocesser samt give real-time status på lagerbeholdning og kundeleverancer.

Grundlæggende sker dette ved, at et WMS lagerstyringssystem indsamler og distribuerer data. Disse data indsamles ved scanning af stregkoder via håndterminaler, og hjælper virksomheden til at øge effektiviteten og reducere omkostningerne ved lagerstyring og forsendelse samt øger kundeservicen og styrker overblikket over den totale varebeholdning. 

”Vi bruger vores statistikker over leveringssikkerhed i både vores opsøgende salg og overfor vores eksisterende kunder. For det er let at sige, at vi gør det godt. Men det er mere interessant at vise det.”

- Jakob Wiborg Hansen, direktør og ejer af K. Hansen Transport.

 

 

Hvad er forskellen på et ERP-system og WMS lagerstyring?

Langt de fleste ERP-leverandører tilbyder WMS-moduler som tilkøb til deres system. Og sjovt nok vil din ERP-leverandør næsten altid anbefale denne løsning. Typisk med den begrundelse at det er oplagt at holde alle virksomhedens løsninger indenfor ét system. Men også lidt fordi virksomheden dermed bliver knyttet endnu tættere til ERP-leverandøren …

Når man overvejer, om man vil bygge videre på sin ERP-løsning eller i stedet vælge et dedikeret WMS lagerstyringssystem, er det vigtigt at forstå de grundlæggende forskelle mellem et ERP-system og et WMS lagerstyringssystem.

Desuden bør man gøre sig klart, hvor parat virksomheden er ift WMS lagerstyring. Typisk ser vi tre scenarier for parathed til WMS lagerstyring.

Et ERP-system er passivt og designet til økonomiafdelingen

Et ERP-system er altid designet med udgangspunkt i økonomiafdelingens behov. Derfor er et ethvert ERP-system designet til at indsamle data og til at skabe overblik og levere information om status. Hvad der så skal ske derefter, giver et ERP-system ingen input til.

En anden vigtig pointe: Vælger man at bygge videre på sin ERP-løsning, så vil man altid ende med en teknisk begrænset løsning, som det oftest vil være relativt dyrt at videreudvikle på.

erp-systemer er passive og designet til økonomiafdelingen

Et WMS lagerstyringssystem understøtter lageret aktivt

Et WMS lagerstyringssystem er designet til løbende at levere optimeringsforslag ud fra de indsamlede data. Fx ved hele tiden at tilpasse guidningen mod varepluk efter den aktuelle ordre og lagerstatus. Men et WMS lagerstyringssystem kan også løse mere komplicerede opgaver.

wms lagerstyringssystem understøtter lageret aktivt

Et eksempel fra en webshop

Den samlede ordrebeholdning af en vare er på 1000 styk. I virksomhedens webshop placeres to uafhængige ordrer på henholdsvis 400 og 700 styk. Så hvad nu? Her vil et ERP-system blot registrere situationen og lade det vær op til den logistik- eller lageransvarlige at opdage og løse problemet. Med WMS lagerstyring vil systemet selv gå ind og foretage en prioritering. Stammer den ene ordre fra en VIP-kunde? Er det muligt at levere over to omgange til begge eller den ene kunde?

Ud fra disse live-data vil den ansvarlige hurtigt kunne tage den bedst mulige løsning. Eller sagt på en anden måde: Et WMS lagerstyringssystem bidrager aktivt til en bedre kundeservice.

Her kan du læse om, hvad B2C-virksomheder bør overveje, før de vælger deres første eller næste WMS lagerstyringssystem.


Den optimale proces for integrationen af WMS lagerstyring

Et WMS-system kan integreres på forskellige måder, afhængigt af de specifikke systemer og virksomhedens behov. Her er nogle generelle trin, man under alle omstændigheder bør gennemgå:

  1. Identificer data, der skal overføres: Start med at identificere de data, der skal overføres mellem WMS og ERP. Det kan fx være data om produktinformation, lagerbeholdning, placering, ordrenummer og forsendelsesoplysninger.

  2. Vælg den rette forbindelse mellem WMS og ERP: Der er flere metoder til at oprette forbindelse mellem WMS og ERP, herunder API'er, webhooks, filudveksling eller direkte integration mellem systemerne. Det er vigtigt at vælge den mest passende metode og sørge for, at de to systemer kan kommunikere med hinanden.

  3. Konfigurér dataoverførsel: Konfigurér dataoverførslen mellem WMS og ERP i henhold til de identificerede data, der skal overføres. Dette kan involvere at oprette en datamappingsproces, så de to systemer kan arbejde sammen effektivt.

  4. Uddan medarbejderne: Det er vigtigt at uddanne medarbejderne om integrationen mellem WMS og ERP, så de forstår, hvordan de to systemer fungerer sammen, og hvordan de kan bruge dem til at optimere deres arbejdsprocesser.

  5. Udfør en test: Det er vigtigt at udføre en test af integrationen mellem WMS og ERP for at identificere eventuelle problemer eller datakonflikter og sikre, at systemet fungerer korrekt, inden det implementeres i hele virksomheden.

Hvilken integration for wms lagerstyring er den bedste?

Mange virksomheder tøver med at implementere en moderne WMS-løsning, fordi den IT-ansvarlige, lager- og logistikchefen m-fl. tror, at en WMS-lagerløsning der integrerer lager- og logistiskdata med virksomhedens ERP er både dyr og risikabel. Men sådan er det heldigvis ikke (længere).

Indtil for få år siden så man primært to typer af WMS-integrationer:

hvilken integration for wms lagerstyging er den bedste

On-premise, typisk et selvudviklet legacy system.

Ofte funktionelt - sjældent velfungerende. Og næsten altid særdeles sårbart, hvis den ansvarlige udvikler forsvinder ud af virksomheden. Har desuden den ulempe, at efterhånden som et system ældes, bliver det stadig vanskeligere at integrere i virksomhedens (nyere) ERP-platform og øvrige teknologier.

Du kan læse mere om, hvorfor man skal tænke sig ekstra godt om, før man begynder at udvikle sin egen dataintegrationsløsning i bloggen "Stop al udvikling på lageret".

Integreret ERP og SCM-baseret WMS

Lagerstyringssystemer opbygget som moduler eller applikationer der integreres med virksomhedens ERP og forsyningskæde. Fordelen er, at moduler og applikationer umiddelbart er i stand til at spille sammen med regnskabs- og business intelligence systemer. Dermed får virksomheden overblik over BÅDE sit lager OG over forsyningskæden.

Ulempen ved en WMS-integration direkte i virksomhedens ERP og/eller SCM er, at det ofte kræver omdirigering af data og ændrede processer i hele eller dele af virksomhedens ERP. Hvilket kan være både besværligt og tage lang tid at implementere.

Cloudbaseret WMS-integration er den simple (og bedste) løsning

Fordi ingen af de ovennævnte muligheder er optimale, har der i mange år været stor konkurrence om at udvikle bedre alternativer. Den mest levedygtig løsning er cloudbaserede WMS-systemer leveret som software-as-a-service (SaaS).

Helt konkret er cloudbaseret WMS-integration baseret på et program, som sørger for løbende udveksling af data mellem administration, scannere og lagermedarbejdere. Du kan se eksempler på denne type løsninger hos vores samarbejdspartner Apport Systems.

Det betyder, at de indsamlede data distribueres via virksomhedens eksisterende it-infrastruktur. Dermed slipper man for at skulle ændre på de grundliggende processer i hjertet af virksomhedens ERP-system.

Data fra fx stregkodecannere og trucktterminaler registreres og videresendes via virksomhedens eksisterende IT-infrastruktur. Dermed kræves der ingen ændringer i virksomhedens ERP, WMS og Windows/Android platform. Det er blot et spørgsmål om at definere, hvilke data der skal sendes til hvilke systemer og brugere. Dermed slipper man for at ændre på de grundlæggende datastrømme og processer virksomhedens ERP-system.

Ethvert større lager har brug for et system til WMS-lagerstyring


”Muligheden for at integrere lager- og logistikløsninger med stort set alle ERP-systemer giver helt nye muligheder for effektiviseringsgevinster og bedre kundeservice.”

Johnny Nørgaard, partner og ekspert i lager- og logistikløsninger, Codeex.

 

website-beam-kontakt-johnny

Cloudbaseret integration mellem WMS og ERP er hurtigere og billigere end du tror

Dybest set er den basale proces på lageret stort set altid den samme - på tværs af brancher og virksomhedsstørrelse:


lager_og-logsitiskløsninger_illustration_1

Vare kommer ind  –>  vare placeres på lagerplads  ->  vare bestilles  –>  vare findes og pakkes -> ordre lastes  –>  vare distribueres til modtager.

Derfor er der helt naturligt opstået et marked for leverandører af standard-software, som kosteffektivt sikrer den rette software-integration mellem WMS lagerstyring- og ERP-systemer.

Typisk tilbyder disse leverandører en standard app-løsning med mulighed for tilkøb af konkrete tilpasninger og funktioner.

Mange af disse standardløsninger med tilpasningsmuligheder dækker 95 % af alle virksomheders behov for dataudveksling. Derfor kan det meget sjældent betale sig at udvikle sin egen løsning selv.

Cloudbaseret WMS-lagerstyring på tre dage

Typisk tager en fuld dataintegration "på toppen" af lagerets hardware og administrationens ERP tre dage eller mindre. Og både risiko og implementeringsomkostninger er betydelig lavere, end man tidligere har kunnet forvente.

En anden fordel ved en cloudbaseret WMS-integration er, at tid og udgifter til vedligehold og opdateringer ligger hos leverandøren. Desuden er man typisk sikret en langt højere datasikkerhed, end hvis virksomheden selv skal stå for WMS-integrationens sikkerhedsopdateringer.

Sidst, men ikke mindst, har cloudbaseret dataintegration den fordel, at den kan integreres med stort set alle nye og ældre økonomisystemer, herunder Microsoft Dynamics AX/NAV/BC/365/CX5, Uniconta, IBM, SAP, SAP Business One, Visma og Visma.net, samt styresystemerne IOS og Android.


Der er ingen grund til at vente

Fordi dataintegration via software er langt hurtigere, mindre risikofyldt og langt billigere end tidligere tiders dataintegrationer, behøver du ikke vente til næste udskiftning eller opgradering af virksomhedens ERP før du høster fordelene ved implementering af WMS-lagestyring.

Businesscasen for fuld dataintegration mellem lager, logistik og administration er solid allerede nu - også selvom der skal skiftes eller opgraderes ERP allerede til næste år.


Det er billigere end du tror

Der er selvfølgelig forskel i pris og ydelser leverandørerne imellem. Men en månedlig licensafgift på 3.000 kr. for en standard integrationsløsning til 6 – 10 håndterminaler er absolut realistisk. Og selve integrationen kan typisk klares på 2 til 5 dage, så er man oppe at køre.

 

Hent eBogen og få mere effektiv og sikker dataintegration

Nogle af vores kunder

Andlight_logo frode-lauersen-logo BB-Fiberbeton_logo Logo_Brunata Holmris_logo

Vil du vide mere om WMS?

Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om, hvordan du og din virksomhed vil få gavn af at implementere et WMS.

Vi hjælper dig også gerne med at bygge business casen.





Johnny Nørgaard
Partner og ekspert i Lager- og logistikløsninger

+45 4010 9957
jn@codeex.dk

Blog

2 min read

Pick by voice er billigere end du tror

Den teknologiske revolution indenfor lager- og logistiksektoren er i fuld gang. Droner, robotter, machine learning og...
2 min read

Lagerstyring og levering i verdensklasse

Solar er en sourcing- og servicevirksomhed, der leverer komponenter til el, vvs, industri, ventilation og klima/energi...
2 min read

Det tager kun tre dage at digitalisere dit lager

Mange beslutningstagere og IT-chefer tror, at integration af virksomhedens lager- og logistikløsning med virksomhedens...

Vores succes
bygger på integritet,
fleksibilitet, tilid og teamwork