Nyhedsarkiv

Vækst og IT-sikkerhed uden en IT-afdeling?

Skrevet af Frederik Bentler | 12. december 2023

DANTECH er en virksomhed med store ambitioner og vækstplaner. Derfor skal virksomhedens IT-infrastruktur være umiddelbart skalerbar i forhold til nye kunder, antal brugere og fysiske lokationer. Samtidig har DANTECH behov for maksimal IT-sikkerhed samt et ønske om udelukkende at fokusere sine ressourcer på vækst. Se hvilken IT-løsning, DANTECH valgte – og hvorfor.

Udfordringen ved at have sin egen IT-mand eller sin egen IT-afdeling er, at der altid vil være områder, hvor selv de mest erfarne og bedst uddannede medarbejdere kommer til kort. Simpelthen fordi teknologikompleksiteten er for høj og opgaverne for mange.

DANTECs krav om maksimal fleksibilitet og IT-sikkerhed kombineret med ønsket om at kunne fokusere 100 % på at skabe vækst gjorde udlicitering af IT-funktionen til et oplagt valg for DANTECH.


”En drift- og supportaftale for hele virksomhedens IT setup gør, at vi kan fokusere 100 % på udvikling og vækst."

Kristina Joensen, CEO, DANTECH






IT-infrastruktur klar til vækst

Især for vækstvirksomheder er det vigtigt at sikre, at netværk, server/storageløsninger, hardware, firewall osv. har optimal kompatibilitet. Har virksomheden ingen usædvanlige behov eller krav, bør man vælge standardiserede teknologier med en centraliseret administration samt sikre, at software- og hardwarekompatibiliteten er i orden. Det kan lyde som en relativt simpel opgave, men der kræves stadig mange specialistkompetencer for at overskue markedet og vælge den rette løsning.

I forhold til virksomhedens storage- og serverløsning er en lejeløsning ofte både den mest fleksible og kosteffektive vej at gå. For med en lejeløsning slipper man for uforudsete udgifter til udskiftning eller vedligehold af hardware. Samtidig slipper man for de tidskrævende og altid ubelejlige vedligeholdelsesopgaver. Sidst, men ikke mindst, vil den digitale og fysiske sikkerhed ofte også være bedre.

Derfor valgte DANTECH at udlicitere opbygning og vedligehold af IT-infrastrukturen samt virksomhedens storage- og serverløsning.



Maksimal IT-sikkerhed på alle parametre

Generelt bør fokus være på effektive firewalls og Virtual Private Network (VPN), avanceret adgangskontrol, kryptering og regelmæssige sikkerhedsopdateringer samt back-up. Og så skal man huske, at løbende og struktureret patchning er afgørende for IT-sikkerheden.

Fordi DANTECHs succes bygger på en række beskyttede patenter og processer, har virksomheden desuden behov for at etablere fysisk separeret back-up, ekstra endpoint-security samt en disaster recovery plan.

Denne typer opgaver bør på grund af deres betydning og kompleksitet løses af specialister med stor erfaring på alle områder. 






DANTECH får IT-afdeling-as-a-Service

Codeex leverer rådgivning, netværk, drift- og support til en lang række danske SMV´er, både som hel- og delløsninger, heriblandt DANTECH.


Hos Codeex får vi adgang til alle nødvendige kompetencer og én fast kontaktperson. Samtidig bliver vi prioriteret og serviceret på et niveau, som vi aldrig ville blive hos en af de store leverandører”, slutter Kristina Joensen, CEO, DANTECH.



Se flere drift- og supportcases her – eller hent eBogen ”IT-chefens quickguide til et lettere liv”.