Nyhedsarkiv

Tre af de bedste hovedtelefoner i 2022

Skrevet af Mads Kruse Sørensen | 15. november 2022

Et par ordentlige hovedtelefoner er en forudsætning for en behagelig og effektiv hverdag – især hvis man sidder i et åbent kontor eller derhjemme med familien. Her kommer en håndfuld af de bedste hovedtelefoner i 2022.

 

Støjreduktion og god lyd – med mere

Aktiv støjreduktion, første klasses lydkvalitet samt en mikrofon der gør din stemme behagelig at høre på for både dig selv, og dem du holder møde med, er de tre basale krav.

Andre funktioner mange desuden kigger efter er lang batterilevetid og multipoint Bluetooth-parring, så du kan skifte mellem to enheder.

Herunder følger de hovedtelefoner, vi anbefaler vores kunder. Listen er baseret på hovedtelefonernes specs, pris og vores kunders feedback.



Jabra Evolve gør alle glade

Generelt er alle trådløse høretelefoner og headsets fra Jabra af høj kvalitet – både i forhold til samling, komfort, teknologier, batterilevetid og lyd. Derfor går man aldrig galt i byen med et headset fra Jabra Evolve serien. Vi – og vores kunder – er især glade for Jabra Evolve II 75.



Som bruger får man effektiv støjreduktion og en meget behagelig lyd i online-møder. Blandt andet fordi høretelefonerne er optimeret til Microsoft Teams. Lytter du meget til musik i løbet af din arbejdsdag, bliver du heller ikke skuffet. Der findes dog høretelefoner, som leverer endnu bedre musikalske oplevelser. (Se anbefalingen af Sennheiser EPOS herunder).

Indersiden af ørekopperne på Jabra Evolve II 75 har behagelig kunstlæder, og på ydersiden af høretelefonerne lyser en rød ”forstyr-mig-ikke” indikatorlampe automatisk op, når du er i et kald. Prisen inkl. stand etc. er lige under 2.000 kr. Se alle varianter og specs her.



Sennheiser Epos 660 Adapt til musikelskeren

Generelt er Sennheiser brandet garanti for fokus på den bedst mulige lytteoplevelse. Det gælder også her. Uanset om du er til smooth jazz, dødsmetal, 80´er hits, hip-hop eller pop får du en lytteoplevelse over gennemsnittet. Der er simpelthen bare flere detaljer i lydbilledet og mindre ”mudder” ved høj lydstyrke. Vil man virkelig nørde med lyden, kan lydbilledet tilmed justeres ved at hente den tilhørende app. Heldigvis leverer Sennheiser Epos Adapt 660 også på højt niveau,, når der skal holdes møder.

Den indbyggede ”Adapt” teknologi sørger via AI for, at mikrofonen fokuserer på din stemme og reducerer derved baggrundsstøj særdeles effektivt. Man kan endda skrue og ned for reduktionen af baggrundsstøjen på den højre ørekop. Her findes også en multiknap til parring med Alexa og Bluetooth m.m.

En smart detalje er, at hovedtelefonerne tændes og slukkes, når ørekopperne foldes ind eller ud. En ulempe herved kan dog være, at høretelefonerne tænder og bruger strøm, hvis man har dem liggende løse i sin taske. Men med 30 timers batterilevetid går det nok.

Prisen er lige under 2.100 kr. Se alle varianter og specs her.



Den priseffektive udfordrer er Yealink

Yealink sælges i mere end 140 lande og er en af verdens førende leverandører og udviklere af kommunikations- og samarbejdsløsninger. Markedspositionen man ønsker at indtage er ”High-end løsninger til low cost budgetter.” Midlet er egenudviklede high-end teknologier og løsninger.

Yealink er med andre ord brandet for dem, som gerne vil betale for effektive teknologier og løsninger  - men ikke for logoer og premium-brands. Yealink WH66 er mere end ”blot” et lækkert headset med god lyd og mikrofon med Acoustic Shield for dæmpning af baggrundsstøj.

Med den medfølgende UC Workstation får du blandt andet full-duplex-højttalertelefon, 4” tocuch panel og USB-hub for tilslutning af yderligere enheder. Derudover er der mulighed for trådløs opladning af smartphone (tilbehør). Alt sammen til en uhørt skarp pris på kun 1.381 kr. Se alle varianter og specs her.



Mere inspiration til valg af hardware?

Læs bloggen om årets bedste bærbare i ´22, årets bedste skærm i 2022, tilmeld dig vores nyhedsbrev eller følg os på linkedin.