Skip to the main content.

2 min read

Loven om ergonomi gælder også for hjemmearbejde

Featured Image

Alt for mange har smerter og bliver nød til at tage sygedage på grund af dårlig ergonomi. En af årsagerne er, at både medarbejdere og virksomheder glemmer ergonomien på hjemmearbejdspladsen. Ofte fordi begge parter ikke kender arbejdsmiljølovens krav.. Derfor gennemgår vi kravene til hjemmearbejdspladser her.

Som udgangspunkt er kravene de samme

Arbejdes der regelmæssigt hjemme en dag om ugen eller mere end 2 timer af de fleste arbejdsdage, skal hjemmearbejdspladsen opfylde de samme ergonomiske krav som arbejdspladsen på kontoret. Kravene er:

  • Bord og stol skal passe i sidde- og arbejdshøjde til medarbejderen. Der er ikke krav om hæve-/sænkebord

  • En skærmarbejdsplads med en hensigtsmæssig skærm; dvs. en skærm der er adskilt fra tastaturet, så medarbejderen kan arbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger.

  • Arbejdsgiveren har ansvaret for at sikre, at kravene er opfyldt, og medarbejderen skal medvirke til dette. Det duer med andre ord ikke at ligge i sofaen med den bærbare på skødet i flere timer. 

Især punkt to er vigtigt i forhold til korrekt ergonomi. Alligevel arbejder alt for mange medarbejdere på bærbare uden separat mus og tastatur eller en ekstra skærm. Det betyder dårlig ergonomi og en væsentligt forhøjet risiko for spændingshovedpine, musearm og andre belastningsskader.



Dårlige hjemmearbejdspladser giver fysiske skavanker

DM (tidligere Dansk Magisterforening) har offentliggjort en undersøgelse, der viser, at ud af 1.200 adspurgte medlemmer havde over halvdelen af oplevet fysiske smerter som følge af hjemmearbejde.



Hvilke arbejdsskader meldes oftest


Udover at det selvfølgelig er et væsentligt problem for den enkelte medarbejder, så går det også ud over virksomheden, hvis ikke der er styr på ergonomien. 

”Det er helt afgørende for produktivitet og arbejdsglæde, at medarbejderne ikke får ondt i ryg og skuldre, for ellers kan man jo ikke få noget fra hånden.”

Camilla Gregersen, formand for DM, udtaler sig i forbindelse med udgivelsen af undersøgelsen


Som virksomhed er der med andre ord penge at spare og effektivitetsgevinster at hente ved fx at tilbyde medarbejderne ergonomisk korrekte tastaturer og skærme der reducerer det visuelle rod.



En god ergonomisk arbejdsstilling er meget bedre for medarbejderne


Medarbejderne har forskellige behov

En anden vigtig pointe både ledere og medarbejdere bør huske er, at selvom hjemmearbejde er blevet en integreret del af medarbejdere og virksomheders hverdag , så trives alle medarbejdere ikke lige godt med hjemmearbejde. Mens nogen elsker uforstyrretheden, fleksibiliteten og at slippe for pendlerturen, så sidder andre derhjemme og visner hen, fordi de går glip af det sociale og energien på kontoret. 

Som leder er det vigtigt, at have dette i baghovedet og tale med sine medarbejdere om deres behov, både 1-1 men også på tværs af grupper og teams. Ved at dele erfaringer på tværs af sit team og måske hente inspiration til at strukturere en hjemmearbejdsdag fra kolleger eller andre, kan man hjælpe de kolleger, som ikke trives eller har svært ved at bevare effektiviteten.



Vi kan hjælpe dig

Vil du vide mere om, hvilket IT-udstyr og -sikkerhedsløsninger vi anbefaler til hjemmearbejdspladsen, så hent vores eBook "Sådan vælger du det rette IT-løsning til kollegerne".

Få mere viden og inspiration her

Er din patching systematiseret eller tilfældig?

Er din patching systematiseret eller tilfældig?

Alle IT-ansvarlige ved, hvor vigtig systematisk patching er for T-sikkerheden, maksimal oppetid og minimering af problemer i organisationen. Desværre...

Read More
Giv IT-afdelingen mere tid til udvikling

Giv IT-afdelingen mere tid til udvikling

IT-afdelingens medarbejdere er oftest for dyre og dygtige til at fungere som en servicefunktion for medarbejdere, der har glemt deres password. Se...

Read More
Outsourcing af IT: Hvornår giver det mening?

Outsourcing af IT: Hvornår giver det mening?

For mindre og mellemstore virksomheder er det en udfordring at opretholde en effektiv IT-afdeling, der både kan håndtere den daglige drift og...

Read More