Er din patching systematiseret eller tilfældig?
Alle IT-ansvarlige ved, hvor vigtig systematisk patching er for T-sikkerheden, maksimal oppetid og minimering af problemer i organisationen. Desværre...
3 min read
Charlotte Fredsgaard : 26. maj 2021
Både Intel og AMD er ude med nye versioner af deres top-processorer. Hvilken producent står bedst rustet til 2021-sæsonen? Vi kigger på både procesnoder, arkitektur og back-porting. Læs med ; det bliver herligt nørdet!
Intel i9-11900K – rutinerede kræfter i ny opstilling
En sammenligning af specifikationer giver et umiddelbart overblik over chippen. Men for en fair sammenligning, er vi nød til også at kigge på mikroarkitekturen.
Lidt overraskende bliver Intel i9-11900K chippen stadig bygget på 14nm procesnoden, Det var ellers forventet, at Intel langt om længe gik over til en fabrikationsproces på 7 nm eller 10 nm til desktopchips. Men man forsætter med den aldrende 14nm procesnode. Dog i en ny mikroarkitektur, Cypress Cove. Denne opbygning med et nyt design for en chip skabt med ældre produktionsprocesser kalder Intel backporting.
Dette ændrede design er årsagen til, at Intel i9-11900K ”kun” har 8 kerner, 16 tråde mod Intel i9-10900K, som har 10 kerner og 20 tråde. Men selvom gen. 11 delvist bygger på en ældre produktionsproces, kan gen 11. stadig prale af en 19% IPC-forbedring (instruktioner pr. cyklus) i forhold til gen. 10.
AMD Ryzen 9 5950X: Helt nyt hold
Ryzen 9 5950X blev frigivet i oktober 2020. Her er der tale om en grundliggende ny arkitektur, bygget på en 7nm procesnode. AMD kalder denne arkitektur Zen 3. AMD Ryzen 9 5950X har 16 kerner og 32 tråde, hvilket også giver AMD 19% forøgelse af IPC i forhold til forrige generation.
Intel angriber med 5.3 GHz
Målt på rå tal slår Intel stadig AMD. Mens AMD Ryzen 9 5950X kan levere op til 4,9 GHz maksimal clock, scorer Intel i9-11900K op til 5,3 GHz. Men husk: For at opnå den maksimale boostfrekvens på 5,3 GHz på Intels processor, skal processoren overclockes ved hjælp af Extreme Tuning Utility (XTU) værktøjet.
AMD forsvarer med TDP på 104W
Bortset fra det har AMD Ryzen 9 5950X en TDP på 104W takket være 7nm, der gør den til en mere energieffektiv chip i modsætning til Intels i9-11900K processor, der har en TDP på 125W. På nuværende tidspunkt ser AMD chippen bedre ud end Intel-modparten på papiret. Fra fabrikationsprocessen til energieffektivitet og core-count, har AMD overhånden over Intel. Men ét er teori og tal – noget andet og langt vigtigere er; hvordan klarer de to processorer sig i virkeligheden.
Det store derby: Intel i9-11900K vs AMD Ryzen 9 5950X
Da der endnu ikke findes tilgængelige real-life tests, har vi taget udgangspunkt i producenternes frit tilgængelige tal. Intel har delt en række sammenligningstal baseret på performance under afviklingen af en fire krævende spil.
Tallene viser, at Intel i9-11900K tilbyder 10 % højere ydeevne end AMD Ryzen 9 5900X, for Total War, mens Three Kingdoms; Microsoft Flight Simulator viste en bedre ydelse på 11%; Grid 2019 og Gears 5 viste bedre ydelser tæt på 6% og 3%.
Blå søjler er Intel – grå søjler er AMD.
(Kilde: https://www.techpowerup.com)
Også i forhold til kreative programmer og kontorapplikationer ser det ud til, at Intel i9-11900K præsterer bedre end AMD Ryzen 9 5900X. For videoredigering og afspilning er forskellen i ydelse massive på 35%. For billedredigering er 14% også en relativt stor forskel og et 8 % bedre flow i den daglige office-pakke er også værd at tage med. Sidst, men ikke mindst, viste NVIDIA´s MLPerf en samlet forskel på 38%, hvilket må siges at være imponerende.
(Kilde: https://www.techpowerup.com)
Tag højde for hjemmebanefordelen!
Ud fra ovenstående tal er det nærliggende at konkludere, Intel i9-11900K er AMD Ryzen 9 5900X overlegen. MEN – som vi skrev indledningsvist i afsnittet, så stammer tallene fra Intel og ikke fra en uafhængig tredjepart. Fx har Intel har sat sin flagskibs desktop-processor op mod AMD Ryzen 9 5900X, som har lavere antal kerner og tråde end Ryzen 9 5950X. Det KAN være fordi, Ryzen 9 5950 er en noget dyrere processor – men det KAN jo også være fordi, Intels i9-11900K tager sig bedre ud sammenlignet med Ryzen 9 5900.
Det er dog rimeligt at konkludere, at begge processorer er et stort skridt fremad. Den endelige vinder må vi så kåre, når der er foretaget et rimeligt antal tredjeparts benchmark-tests.
Returkampen er allerede på trapperne
Selvom man kunne kritisere Intel for ikke fokusere på at skabe en moderne procesknude, er det et faktum, at Intels 14 nm processorer stadig kan konkurrere med AMDs 7 nm-processorer. Intel har formået at modne sin 14 nm proces, så den trækker mere saft og kraft ud af hver eneste bit. Det er faktisk ret imponerende. Om det så holder på den lange bane, må tiden vise.
Efterårssæsonen ser spændende ud
I de kommende måneder får vi at se, om Intel forsat vil tackle konkurrencen med sin aldrende fabrikationsproces. AMD arbejder allerede på en mere effektiv 5 nm proces med lanceringen af Zen 4 processorer i ultimo 2021/primo 2022. Og så er det selvfølgelig også interessant, at Apple efter 15 års samarbejde med Intel har lanceret sin egen energieffektive ARM-baserede Apple M1 silicon.
I Codeex kender vi ikke resultatet – men vi vil blive ved med at følge og rapportere fra kampen intenst.
Du er altid velkommen til at kontakte mig for en snak om dine udfordringer eller for et uforpligtende tilbud. Charlotte Fredsgaard, 27 60 65 61, cf@codeex.dk.
Alle IT-ansvarlige ved, hvor vigtig systematisk patching er for T-sikkerheden, maksimal oppetid og minimering af problemer i organisationen. Desværre...
IT-afdelingens medarbejdere er oftest for dyre og dygtige til at fungere som en servicefunktion for medarbejdere, der har glemt deres password. Se...
For mindre og mellemstore virksomheder er det en udfordring at opretholde en effektiv IT-afdeling, der både kan håndtere den daglige drift og...