Overordnet set viser en undersøgelse fra Rambøll, at danskerne er på vej tilbage på kontoret. Men der er stor forskel mellem brancher og virksomheder på tilgangen til hjemmearbejde. Nogle har nu langt flere mødelokaler og langt færre skriveborde. Hos andre er det status quo. Læs mere i uddraget og linket til Finans artikel her
»Vi har aktivt givet lov til og rammer for, at man kan arbejde hjemme to dage om ugen. Det er der sikkert mange, der har, men det gjorde vi ret tidligt hos PFA. Det er velvidende, at fleksibilitet er et konkurrenceparameter for gode medarbejdere« forklarer Martin Vedelsby, der er it-direktør i PFA.
Han forklarer, at selskabet har faste tal og procedurer for, hvordan man indretter fordelingen mellem arbejde hjemmefra og på kontoret. Det indebærer blandt andet, at man har arbejdet med en kultur, hvor man fra kontoret sørger for at inkludere folk, der er med på distancen.
»Jeg mener oprigtigt, at vi i PFA får givet medarbejderne relativt frie muligheder for fleksibilitet på nogle dage, og vi er ikke ramt af det på vores produktivitet, som det fungerer nu«, forsætter Martin Vedelsby.
I Danske Bank gav hjemsendelsen af 20.000 medarbejdere under corona mulighed for at gentænke arbejdsgange og indretning. Resultatet blev en formindskning af kontorlandskabets areal med 27,3 pct.
Den mulighed griber flere og flere virksomheder. Det fortæller Magnus Falk, der arbejder som rådgiver for mødeplatformen Zoom og til dagligt vejleder it-direktører hos virksomhedens store kunder.
»Jeg hører fra flere af vores største kunder, at forholdet mellem rum til samarbejde og antallet er skriveborde er ændret. Det plejede at være 80 pct. skriveborde og 20 pct. mødelokaler. De mest aggressive af dem har ændret det, så det er 80 pct. samarbejdsrum og 20 pct. til skriveborde. Så det er blevet totalt vendt på hovedet, hvordan man allokerer sine rum til forskellige typer af arbejde.«
Læs hele Finans artikel om hjemmearbejde, PFA og Danske Banks erfaringer her.
Forudsætningerne for at skabe en attraktiv arbejdsplads er tekniske og praktiske løsninger, der sikrer medarbejderne maksimal fleksibilitet og virksomheden maksimal datasikkerhed. Herunder en effektiv drifts- og supportløsning, korrekt valg og opdatering af hardware samt struktureret og ensartet IT-sikkerhed.
Vil du have flere tips til optimalt indkøb af hardware, maksimal IT-sikkerhed og effektiv drift af din virksomheds IT-afdeling, så tilmeld dig vores nyhedsbrev eller følg os på linkedin.
Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte salgsdirektør Frederik Bentler for en uforpligtende snak om, hvordan du mest (kost)effektivt skaber en fleksibel, effektiv og IT-sikker arbejdsplads.