I 2021 vedtog EU den såkaldte Taxonomy Climate Delegated Act. Målet er at sikre opfyldelse af Parisaftalens målsætning om et klimaneutralt EU inden 2050.
Udgangpsunktet for EU taksonomien er det såkaldte CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive). CSRD-direktivet siger, at ikke-finansielle regnskabsoplysninger om en virksomheds CO2-udledning fremover skal sikres status og validitet som de finansielle oplysninger i virksomhedens regnskab. Målet er, at det om få år er muligt at sammenligne virksomheders miljøpåvirkning, klimaaftryk og sociale forhold via en række offentligt tilgængelige nøgletal i virksomhedens årsregnskab – præcis som man i dag umiddelbart kan sammenligne virksomheders økonomiske vækst, indtjening osv.
Taksonomiens formål
At få investeringer og økonomiske aktiviteter til at understøtte den grønne omstilling ved at sikre en ensartet og målbar identifikation af, hvad der er miljømæssigt bæredygtigt
For at kanalisere størst muligt kapital til investeringer i mere bæredygtig produktion, transport, udvikling etc. har EU valgt at gøre finanssektoren til motor for udbredelsen af EU taksonomien.
Det betyder, at virksomheder, investorer, investeringsselskaber og fonde i regnskabsklasse D fremover skal dokumentere, hvordan deres investeringer og øvrige finansielle løsninger og services mm. påvirker EU taksonomiens 6 miljømål.
En virksomhed befinder sig i regnskabsklasse D, hvis virksomheden:
- er børsnoteret med pligt til at udarbejde og indberette årsrapport
- er et statsligt aktieselskab med pligt til at udarbejde og indberette årsrapport
Som en direkte konsekvens af EU taksonomien har alle børsnoterede virksomheder i regnskabsklasse D siden 1. januar 2022 haft oplysningspligt ifht EU taksonomien. Helt konkret skal virksomhederne følge bestemmelserne i EU´s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Helt konkret betyder det, at virksomhederne i 2023 skal indberette al direkte og indirekte miljøbelastning for 2022 på linje med virksomhedens økonomiske resultater i årsregnskabet for 2022.
Udover finansielle virksomheder, investorer, investeringsselskaber og fonde i regnskabsklasse D skal virksomheder i regnskabsklasse C fra og med 2023 registrere deres CO-2 udledning og opgive alle data årsregnskabet, det publiceres i 2024.
En virksomhed befinder sig i regnskabsklasse C, hvis virksomheden:
- ikke er børsnoteret eller er ejet af et statsligt aktieselskab
- har en balancesum op til 156 millioner
- en nettoomsætning på op til 313 millioner
- et gennemsnit af fuldtidsansatte på 250 medarbejdere
Fordi virksomhederne i regnskabsklasse C og D blandt andet bliver pålagt af CSRD at indberette deres underleverandørers miljøpåvirkning, vil disse underleverandører meget snart også bliver mødt af krav om at beregne og opgøre miljøpåvirkningen for de produkter, ydelser og services, som de leverer til virksomhederne i regnskabsklasse C og D. På denne måde vil EU taksonomien og CSRD allerede i 2023 indirekte påvirke en meget stor del af Danmarks SMV´er.
Du kan læse mere om, hvordan du dokumenterer din virksomheds C02-emissioner her.
Som leverandør af IT-hardware, infrastruktur, cloudløsninger og services beregner og dokumenterer vi CO2-emissionen fra den eksisterende IT-infrastruktur.
Samtidig kan vi via vores omfattende database sikre, at fremtidige indkøb af hardware og software ”koster” mindst muligt i CO2 emissioner samt opbygge datamodeller for kontinuerlig og sammenlignelig indsamling af Co2-data.
Sidst men ikke mindst hjælper vi med at beregne og dokumentere din virksomheds CO2-emission fra de øvrige kategorier i Scope 3 og i overensstemmelse med GHG-protokollen.
Du er altid velkommen til en uforpligtende snak om, hvordan du kommer videre i forhold til EU-taksonomien og dokumentation af din virksomheds CO2 emissioner.
Telefon: 22 76 75 45
E-mail: je@codeex.dk
Jimmi Ekberg
Partner