I produktionsmiljøer hvor luften er fuld af støv, eksplosive gasser eller kemikalier kan høj varme eller selv de mindste gnister forårsage voldsomme og livsfarlige eksplosioner. Det værste eksempel på denne type arbejdsulykker dræbte 7 mennesker i Port Wentworth, Georgia, USA 2008.
Imperial Sugar Refinery var en enorm fabrik, der raffinerede råsukker placeret i tre enorme siloer. Herfra blev råsukkeret fragtet til fabrikken på store transportbånd, hvorpå råsukkeret lå frit fremme og dermed genererede en masse støv.
På en aflukket del af transportbåndet blev koncentrationen af sukkerstøv kraftigt forøget. Kombineret med varmen fra et overophedet leje på netop denne del af transportbåndet skabtes en mindre eksplosion. Denne eksplosion hvirvlede yderligere store mængder sukkerstøv og i luften, hvilket forårsagede endnu en – langt kraftigere – eksplosion.
Lille leje forårsagede katastrofal eksplosion
En efterfølgende brandinspektion viste, at transportbåndet var konstrueret således, at lejerne befandt sig i den aflukkede del af transportbåndet og var i direkte kontakt med store mængder af sukkerstøv. Og da temperaturen på det overophedede leje oversteg minimumsantændingstemperaturen for sukkerstøv på 306-420 grader blev dette leje til en detonator for en kæmpe katastrofe. Lignende antændinger og ulykker er sket på blandt andet kornlagre, hos blækproducenter og i en række kemiske produktionsmiljøer.
For at forebygge at arbejdsredskaber, produktionsenheder eller elektronisk udstyr uforvarende bliver detonatorer for lignende eksplosioner, har man i EU udarbejdet et direktiv kaldet ATEX.
ATEX står for ”Atmosphere Explosif”. Godkendelse af ATEX-udstyr sker gennem test op mod EU´s direktiv 2014/34/EU samt brugerdirektivet 1999/92/EF. Der findes to niveauer af godkendelse for udstyr til brug i områder med ekstra høj risiko for eksplosioner:
|
Alle arbejdsområder hvor væsketåger, gasser eller støv kan antænde og skabe eksplosioner defineres som en ”ATEX ZONE” og kræver brugen af ATEX-godkendt udstyr. Fx specielt afskærmet udstyr og værktøj på byggepladser, kemikalie- eller petroindustrien, ved brug af giftig maling eller lignende. Dette omfatter også brugen af pc´er, håndterminaler og tablets som skal være godkendt til arbejde i ATEX zone 2 eller ATEX zone 22.
I Danmark kaldes ATEX direktivet for ”indretningsdirektivet”. For at et produkt skal kunne markedsføres og sælges som godkendt til ATEX zone 2 eller ATEX zone 22, skal produktet være testet og godkendt af en tredjepart. I Danmark er Teknologisk Institut udpeget som den testende og godkendende tredjepart.
Har man som virksomhed ikke indhentet en godkendelse til brug i ATEX zone 2 eller ATEX zone 22, bærer man det fulde retslige og økonomiske ansvar i tilfælde af en ulykke. Så det er en godkendelse, alle producenter taget meget alvorligt. Samtidig er det også et ansvar, man som ansvarlig for en virksomheds sikkerhed skal tage meget alvorligt. Men at leve op til ATEX direktivet er ikke en let sag. Derfor findes der kun et begrænset udvalg af computere, håndterminaler og tablets godkendt til brug i en ATEX zone.
Kort forklaret er udstyr godkendt til ATEX standardudstyr indkapslet i en skal, som sikrer mod varmeudvikling og gnistudvikling.
ATEX godkendt tablet fra Getac.
Det betyder selvfølgelig, at dette standardudstyr er dyrere, Men specs og performance er den samme. Eneste større forskel er at udstyr med touchskærme er udstyret med specielle skærme, som kan betjenes med handsker, hvilket ofte kræves af medarbejdere der arbejder i ATEX zoner. Og så bliver ATEX-godkendt udstyr ofte også anvendt i ekstreme miljø som fx kølerum.
Herunder har vi samlet en række links der leder videre til mere info om ATEX samt specs og priser til håndterminaler, pc´ere, og tablets, som er godkendt til ATEX zone 2 og ATEX zone 22.
Alle produkter er godkendte til brug i ATEX zone 2 og ATEX zone 22 og kommer med blandt andet med GSM, WiFi, 3G samt et stort udvalg af tilbehør, fx numerisk tastatur, touchskærm, ekstra beskyttelse mod slag – og meget mere.
ATEX-godkendte håndterminaler fra blandt andet Getac, Zebra, Honeywell og Moxa.
ATEX-godkendte pc´er fra Moxa, Panasonic, Zebra og Getac.
ATEX-godkendte tablets fra Zebra og Getac.
Da valget af det rette udstyr til arbejdsområder med forøget risiko for eksplosioner er afgørende for arbejdspladsen og medarbejdernes sikkerhed, anbefaler vi altid, at man som indkøbsansvarlig tager kontakt til en ekspert i ATEX-godkendt udstyr.
I Codeex har vi leveret ATEX-godkendt udstyr, siden ATEX direktivet blev indført. Du er altid velkommen til at kontakte vores ekspert Johnny Nørgaard på jn@codeex.dk eller 76 71 00 00.