SMV - sådan dokumenterer du
Codeex > Bæredygtig IT > ESG rapportering > Sådan dokumenterer du
SMV'er bør allerede nu etablere en baseline
Selvom EU først senere vil kræve, at også SMV´er overholder EU taksonomien og rapporterer deres miljøpåvirkning, er der en række gode grunde for SMV´er til allerede nu at tage EU taksonomien og CSRD alvorligt. Her følger de tre vigtigste:
-
Fremtidssikring af aktiver
Fremover vil et positivt bidrag til de seks klimamål øge værdien af virksomhedens aktiver. Eller sagt på en anden måde: En maskine, en proces eller et produktionsaktiv der i 2020 værdisættes til 5 millioner, kan i fald det bidrager positivt til et eller flere klimamål yderligere påvirke virksomhedens årsregnskab og værdi. Men det sker kun, hvis man allerede nu sørger for at kunne dokumentere den positive miljøpåvirkning.
-
Attraktiv finansiering og øget chance for opkøb
Grønne løsninger med et dokumenteret positivt bæredygtigheds-aftryk i fht. taksonomien betyder øget adgang til fordelagtige investeringer og grønne lån. Dels vil man få adgang til bedre finansieringsmuligheder generelt, dels vil man allerede nu få tilbudt ekstra lave renter og generelt mere attraktive lånebetingelser.
Har man ambitioner om at få investorer ind eller om at sælge sin virksomhed, vil et korrekt dokumenteret klimaftryk via CSRD åbne for flere muligheder for potentielle investorer og resultere i en højere værdiansættelse.
-
Kunderne efterspørger dokumentation
Sidst, men ikke mindst, vil dokumenteret klimaftryk via CSRD give adgang til flere samarbejdspartnere og kunder. Dels fordi dokumentation af bæredygtige processer og klimabelastning generelt er i fokus hos slutbrugerne, dels fordi de virksomheder som allerede nu eller meget snart, bliver omfattet af EU taksonomien også skal dokumentere deres leverandørers klimapåvirkning. Det bliver dermed en konkurrencefordel for leverandørerne at kunne tilbyde denne dokumentation.
"Baseline" dokumenterer din virksomheds miljøpåvirkning
For at kunne navigere indenfor CSRD skal man have en overordnet strategi samt en ensartet og konsekvent måling af virksomhedens miljøpåvirkning. Det er denne strategi og måling, der er virksomhedens ”baseline” i fht. senere målinger og sammenligninger. Den bedste metode til at etablere denne baseline er at implementere GHG protokollen.
Ifølge EU taksonomiens Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) bør virksomheder anvende GHG protokollen som redskab til måling af virksomhedernes CO2 emission.
Sådan implementerer du GHG protokollen
I GHG protokollen skelnes der mellem den direkte CO2-emission fra virksomhedens egne lokaliteter og maskinel (f.eks. gennem afbrænding af benzin, diesel eller naturgas). Disse direkte emissioner hører under Scope 1.
De indirekte CO2-emissioner forbundet med produktion af den energi, virksomheden køber (f.eks. el og fjernvarme) hører under Scope 2
De indirekte CO2-emissioner forbundet med den værdikæde, som virksomheden indgår i (f.eks. i kraft af virksomhedens indkøb og salg hos underleverandører samt levering) hører under Scope 3.
Herunder kan du ses et par eksempler på input data.
Scopes | Type af emissioner | Eksempler på input-data |
---|---|---|
Scope 1 | Direkte emissioner |
|
Scope 2 | Indirekte emissioner |
|
Scope 3 | Andre indirekte emissioner | Upstream:
Downstream:
|
Virksomhedens første skridt bør være at identificere hvilke aktiviteter i Scope 3, som bidrager mest til virksomhedens CO2-udledning.
Dernæst skal virksomheden fastsætte processer for måling af CO2-emissionerne for disse aktiviteter samt indsamle date for Scope 2 og Scope 3.
Næste skridt er den konkrete beregning og rapportering af virksomhedens C02-emissioner.
Udgangspunktet for hvert års rapportering er et historiske sammenligningstal med udgangspunkt i den førnævnte baseline for virksomhedens udledninger. Via denne sammenligning over år får læseren af rapporten et hurtigt og tydeligt overblik over udviklingen i virksomhedens CO2-emissioner.
CO2-regnskab med mulighed for fradrag
På samme måde som en virksomhed får skattefradrag i årets overskud, hvis virksomheden tidligere har haft underskud, vil man i et fremtidigt scenarie kunne modregne de reduktioner, som virksomheden gennemfører ift. en evt. senere stigning i virksomhedens CO2-emission.
Dette ”fradrag” er dog kun muligt at opnå, hvis udledningen fra de processer, aktiver eller produktionsenheder tidligere har været inkluderet i virksomhedens CO2 indberetning. Derfor er det afgørende så hurtigt som muligt at få beregnet og dokumenteret virksomhedens samlede CO2-baseline i forhold til GHG-protokollen.
To eksempler på fradrag
1) Virksomheden har optimeret sine processer, så der fremover udledes mindre CO2. Fx ved kun at købe strøm fra vindmøller.
2) Virksomheden har frasolgt aktiver eller lukket produktionsenheder.
Skal vi hjælpe dig?
Som leverandør af IT-hardware, infrastruktur, cloudløsninger og services beregner og dokumenterer vi CO2-emissionen fra den eksisterende IT-infrastruktur.
Samtidig kan vi via vores omfattende database sikre, at fremtidige indkøb af hardware og software ”koster” mindst muligt i CO2 emissioner samt opbygge datamodeller for kontinuerlig og sammenlignelig indsamling af Co2-data.
Sidst, men ikke mindst, hjælper vi med at beregne og dokumentere din virksomheds CO2-emission fra de øvrige kategorier i Scope 3 og i forhold til GHG protokollen.
Vi hjælper med at ...
- Indsamle klimadata digitalt
- Registrere CO2 værdier på IT
- Registrere og tracke assets
- Udarbejde og kvalificere CO2 baseline
- Udarbejde klimarapporter for Scope 3 områder
- Videresælge og genanvende brugt IT udstyr
- Rådgive om "net-zero" investeringsmuligheder
Du er altid velkommen
Vil du vide mere om, hvordan du etablerer en baseline for din virksomheds CO2-regnskab?
Du er altid velkommen til en uforpligtende snak, så giv mig et kald eller send en mail.
Martin Damm
Director of ESG & Compliance
+45 2030 1008 mda@codeex.dk |
Blog
2 min read
Sådan bliver du compliant med GHG-protokollen og de tre scopes
jul. 2, 2024 by Martin Damm
2 min read
Ingen bæredygtighed - ingen succes
jun. 18, 2024 by Martin Damm