Skip to the main content.

2 min read

Kender du IT-branchens 7 anbefalinger til indkøb af bæredygtig IT

Featured Image

IT- og televirksomhedernes brancheorganisation IT-Branchen, har udgivet en række anbefalinger til indkøb af bæredygtige IT-løsninger. Her får du en kort gennemgang af de 7 råd samt et link til en dybere gennemgang.

En analyse fra Dansk Erhverv viser, at tre ud af fire virksomheder er i gang med at omstille deres virksomhed til en mere bæredygtig fremtid. Desuden har 45 % af disse virksomheder allerede opsat konkrete mål for reduktion af deres CO2-udledninger. Ydermere arbejder fire ud af ti af virksomheder med at realisere klimamål, der overgår det politisk fastsatte danske mål om 70 % CO2-reduktion i 2030.


website-blog-article-itbs-7-anbefalinger-for-it-01

Så ambitiøse mål kræver selvfølgelig, at der kigges nærmere på alle dele af virksomhedens CO2-udledning. Fx kan energiforbruget til virksomhedens IT-infrastruktur være interessant at kigge nærmere på. En enkelt server kan bruge snildt bruge mellem 2.000 og 4.000 kWh strøm om året. Det er lige så meget, som en gennemsnitlig dansk familie bruger i en lejlighed eller et parcelhus. Dét regnestykke samt hvordan du reducerer virksomhedens CO2-udledning fra sine servere, kan du læse mere i Energistyrelsens Serverrumsvejledning.


Sådan sikrer du bæredygtig IT-indkøb

En anden vej til at reducere virksomhedens CO2-aftryk er arbejde systematisk og langsigtet samt at vælge hardware fra de mest bæredygtige hardwareproducenter. Herunder får du IT-Branchens 7 konkrete anbefalinger til indkøb af bæredygtig IT.

  1. Skab sammenhæng til grønne målsætninger og intern opbakning i organisationen
    Virksomhederne skal først og fremmest have nogle grønne mål, så man kan skitsere nogle veje til, hvordan bæredygtigt indkøb af it kan bidrage til virksomhedens grønne ambitioner.

  2. Indgå i en markedsdialog
    IT-Branchen anbefaler, at virksomhederne indgår i en aktiv dialog med it-leverandørerne for at afdække, hvilke bæredygtigheds- og miljøkrav markedet kan leve op til og dokumentere. Det sikrer, at man kan stille relevante og realistiske mål ift. bæredygtigt indkøb.

  3. Stil krav om ansvarlighed i leverandørkæden
    Stil relevante og rimelige krav om, at it-leverandørerne sikrer gode arbejdsforhold og miljøbeskyttelse i leverandørkæden iht. internationale standarder som f.eks. Responsible Business Alliance, FN, ILO og OECD.

  4. Gør dit it-indkøb cirkulært
    Tænk cirkulær økonomi og it-produkters livscyklus ind i deres indkøbsproces, så man kan være medvirkende til, at det overordnede energi- og materialebrug nedsættes.

website-blog-article-itbs-7-anbefalinger-for-it-02 

  1. Se på it-produktets totalomkostninger frem for indkøbspris
    Virksomhederne bør også benytte Total Cost of Ownership (TCO) som økonomisk tildelingskriterium i stedet for den rene indkøbspris. TCO-tilgangen gør det muligt at tilvælge produkter, der forbruger færre ressourcer og dermed også har en lavere pris målt over hele produktets levetid.

  2. Anvend et klart og fair vurderingsgrundlag med vægt på bæredygtighed
    Anvend målbare, realistiske og sammenlignelige vurderingskriterier for at sikre gennemskuelighed og et fair sammenligningsgrundlag. IT-Branchen foreslår desuden, at indkøbere indfører sociale og miljømæssige kvalifikationskrav eller minimumskrav som tildelingskriterier.

  3. Skab en løbende dialog om grønne gevinster med din leverandør
    IT-Branchen anbefaler, at parterne fastholder en løbende, struktureret dialog mht. de bæredygtighedskrav, der er opstillet i udbudsmaterialerne/indkøbsaftalerne.

Link til en uddybning af hver af de 7 anbefalinger på IT-Branchens site.



Brugt IT-udstyr kan bidrage til bundlinjen – og CSR-regnskabet

Når nye modeller med stærkere og hurtige processorer introduceres og indkøbes, er der samtidig lige så mange enheder, som skal bortskaffes. Den mest forsvarlige, professionelle og rentable måde er at sælge enhederne til en professionel re-user. Dét er alene grund nok til at kigge seriøst på, hvordan virksomheden kan sikre, at brugte computere genanvendes.


80 % af CO2-udledningen fra en computer stammer fra selve produktionen af computeren.



Udover at man ofte får et ikke ubetydeligt beløb for de brugte enheder, sikrer man sig samtidig den nødvendige dokumentation for, at al virksomhedskritisk data er slettet korrekt, samt at alle krav ift. GDPR er overholdt. Desuden giver struktureret indkøb og udskiftning mulighed samt en mulighed for at styrke virksomhedens CSR-regnskab.

 

website-blog-article-itbs-7-anbefalinger-for-it-03



Vil du reducere din virksomheds CO2-udledning?

Du er altid velkommen til at kontakte os for en snak om dine og din virksomheds muligheder. Vi giver selvfølgelig også altid gerne et uforpligtende tilbud på en korrekt skalering af servere og storage eller på struktureret og bæredygtig udskiftning af medarbejdernes hardware.

Få mere viden og inspiration her

Er din patching systematiseret eller tilfældig?

Er din patching systematiseret eller tilfældig?

Alle IT-ansvarlige ved, hvor vigtig systematisk patching er for T-sikkerheden, maksimal oppetid og minimering af problemer i organisationen. Desværre...

Read More
Giv IT-afdelingen mere tid til udvikling

Giv IT-afdelingen mere tid til udvikling

IT-afdelingens medarbejdere er oftest for dyre og dygtige til at fungere som en servicefunktion for medarbejdere, der har glemt deres password. Se...

Read More
Outsourcing af IT: Hvornår giver det mening?

Outsourcing af IT: Hvornår giver det mening?

For mindre og mellemstore virksomheder er det en udfordring at opretholde en effektiv IT-afdeling, der både kan håndtere den daglige drift og...

Read More