EU taksonomien
Codeex > Bæredygtig IT > ESG-rapportering > EU taksonomien
Taksonomiens formål
At få investeringer og økonomiske aktiviteter til at understøtte den grønne omstilling ved at sikre en ensartet og målbar identifikation af, hvad der er miljømæssigt bæredygtigt
EU taksonomien påvirker hele erhvervslivet
I 2021 vedtog EU den såkaldte Taxonomy Climate Delegated Act. Vedtagelsen skal være med til at sikre, at EU-landene opfylder Parisaftalens målsætning om et klimaneutralt EU inden 2050.
EU taksonomien er funderet i det såkaldte CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive) som betyder, at ikke-finansielle regnskabsoplysninger om fx virksomhedernes CO2-udledninger får samme status og validitet som de finansielle oplysninger i virksomhedens regnskab.
Ambitionen er, at det om få år er muligt at måle, veje og sammenligne virksomhedernes indsats i forhold til miljøpåvirkning, klimaaftryk og sociale forhold på samme måde som man i dag kan sammenligne virksomhedernes økonomiske vækst, indtjening osv.
Finanssektoren valgt som motor
I første omgang er finanssektoren valgt som motor for udbredelsen af taksonomien. Men SMV´er bliver indirekte påvirket og bør derfor allerede nu etablere en baseline. Blandt gevinsterne vil være fremtidssikring af aktiver, bedre finansieringsmuligheder og opkøbschancer samt konkrete konkurrencefordele.
-
... for mere bæredygtig kapitalallokering
Fra politisk hold har man ønsket at gøre finanssektoren til motor for udbredelsen af EU taksonomien for derved at kanalisere kapital til mere bæredygtig aktivitet.
Finansielle virksomheder, investorer, investeringsselskaber og fonde skal derfor fremover dokumentere i hvor høj grad deres investeringer (eller andre finansielle aktiviteter) påvirker EU taksonomiens 6 miljømål.
En virksomhed befinder sig i regnskabsklasse D, hvis virksomheden ...
- Er børsnoteret med pligt til at udarbejde og indberette årsrapport.
- Er et statsligt aktieselskab med pligt til at udarbejde og indberette årsrapport.
I praksis betyder det, at alle børsnoterede virksomheder i regnskabsklasse D fra 1. januar 2022 har oplysningspligt ift taksonomien. Det betyder, at virksomhederne skal følge Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og i 2023 indberette deres direkte og indirekte miljøbelastning for 2022 i deres årsregnskab på lige linje med deres økonomiske resultater for 2022. Denne indberetning gøres ved at følge GHG protokollen.
- Er børsnoteret med pligt til at udarbejde og indberette årsrapport.
-
... men alle virksomheder bliver påvirket
Fordi de finansielle virksomheder, investorer, investeringsselskaber og fonde og fra 2025 også klasse C virksomheder skal indberette deres underleverandørers miljøpåvirkning, vil disse virksomheders underleverandører også blive nød til at beregne og opgøre miljøpåvirkningen for de produkter, ydelser og services, som de leverer til virksomhederne med indberetningspligt til EU taksonomiens GHG-protokol.
Derfor vil vedtagelsen af EU taksonomien og CSRD indirekte påvirke alle størrelser og typer af virksomheder i allerede i 2023.
En virksomhed befinder sig i regnskabsklasse C, hvis virksomheden ...
- Ikke er børsnoteret eller er ejet af et statsligt aktieselskab
- Har en balancesum op til 156 millioner
- En nettoomsætning på op til 313 millioner
- Et gennemsnit af fuldtidsansatte på 250 medarbejdere
- Ikke er børsnoteret eller er ejet af et statsligt aktieselskab
Sådan dokumenterer du din virksomheds CO2-emissioner
Selvom SMV´er endnu ikke skal overholde EU taksonomien og rapportere deres miljøpåvirkning, er der en række gode grunde til allerede nu at tage EU taksonomien og CSRD alvorligt. Blandt andet bedre finansieringsmuligheder, understøttelse af virksomhedens CSR-strategi samt styrkelse af bundlinjen via adgang til ellers lukkede salgsmuligheder.
Taksonomiens 6 miljømål
Taksonomien er en faglig og teknisk klassificering af bæredygtige, økonomiske aktiviteter ud fra 6 miljømål for grønne investeringer:
- Modvirkning af klimaændringer
- Tilpasning til klimaændringer
- Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
- Omstilling til en cirkulær økonomi
- Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
- Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.
CSRD er redskabet til at dokumentere opfyldelse af EU-taksonomien
Betingelserne for at opfylde EU taxonomien er at ...
- Aktiviteten skal levere et væsentligt positivt bidrag til et af seks miljømål
- Aktiviteten må ikke forårsage væsentlig skade på nogen af de andre miljømål
- Aktiviteten skal opfylde visse sociale minimumsgarantier
For at møde EU taksonomiens Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) skal virksomhedene beregne og dokumenterere, om virksomhedens aktiviteter giver et væsentligt bidrag til et (eller flere) af de seks miljømål og samtidigt ikke skader de øvrige klimamål væsentligt.
Om en aktivitet fører til væsentlig skade på miljøet, skal vurderes med hensyntagen til livscyklussen for den/de pågældende produkter eller tjenester. Beregningen af dette gøres ved at følge GHG protokollen.
-
Mere om CSRD
-
Hvilke virksomheder bliver omfattet af CSRD?
Hvor det nuværende direktiv om ikke-finansiel rapportering (NFRD) kun omfatter omkring 11.700 virksomheder i EU-landene, vil CSRD komme til at omfatte cirka 49.000 virksomheder. De nye standarder for bæredygtighedsrapportering vil nemlig både gælde for store og børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse C og D) samt forventeligt de mindre og mellemstore virksomheder i Danmark. Der er dog på nuværende tidspunkt stadig usikkerhed om, hvilke virksomhedstyper som konkret bliver omfattet af de nye krav.
-
Fordele ved at starte tidligt
CSRD fandt anvendelse for virksomheder i regnskabsklasse C og D fra og med regnskabsåret, der begyndte 1. januar 2023. Selve beregningen af en virksomheds Co2-emissioner skal følge EU taksonomiens GHG-protokol.
Øvrige danske virksomheder som ender med at blive omfattet af nye rapporteringskrav forventes først blive en del af de nye lov- og rapporteringskrav fra 2026.
Men resultatet af det nye direktiv kan meget vel blive, at de danske SMV'er og øvrige virksomheder i praksis alligevel omfattes fra dag ét, da de store virksomheder vil blive tvunget til at stille større krav til aktørerne i deres forsyningskæde som følge af CSRD. Derfor kan det allerede nu betale sig at etablere en baseline for sin virksomheds CO2-emissioner.
For hvert bæredygtighedsområde skal virksomhederne forventeligt stille en lang række oplysninger til rådighed for deres interessenter:
Virksomhedens forretningsmodel, strategi og bæredygtighedspolitikker. Målsætninger for virksomhedens arbejde med bæredygtighed - og hvordan den ønsker at opfylde disse. Virksomhedens væsentligste negative påvirkning af bæredygtighedsområdet. Det administrative organs, ledelsens og bestyrelsens rolle i arbejdet med bæredygtighed. Potentielle interne og eksterne risici relateret til bæredygtighedsområdet. Den metode virksomheden har brugt til at identificere informationerne, som fremgår i rapporten.
Skal vi hjælpe dig?
Som leverandør af IT-hardware, infrastruktur, cloudløsninger og services beregner og dokumenterer vi CO2-emissionen fra den eksisterende IT-infrastruktur.
Samtidig kan vi via vores omfattende database sikre, at fremtidige indkøb af hardware og software ”koster” mindst muligt i CO2 emissioner samt opbygge datamodeller for kontinuerlig og sammenlignelig indsamling af Co2-data.
Sidst men ikke mindst hjælper vi med at beregne og dokumentere din virksomheds CO2-emission fra de øvrige kategorier i Scope 3 og i overensstemmelse med GHG protokollen.
Vi hjælper med at ...
- Indsamle klimadata digitalt
- Registrere CO2 værdier på IT
- Registrere og tracke assets
- Udarbejde og kvalificere CO2 baseline
- Udarbejde klimarapporter for Scope 3 områder
- Videresælge og genanvende brugt IT udstyr
- Rådgive om "net-zero" investeringsmuligheder.
Du er altid velkommen
Vil du vide mere om, hvordan du kommer videre i forhold til EU-taksonomien og dokumentation af din virksomheds CO2 emissioner?
Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om dine udfordringer og mål.
Martin Damm
Director of ESG & Compliance
+45 2030 1008 mda@codeex.dk |