ESG rapportering

CSRD

Corporate Sustainability Reporting Directive betyder, at ikke-finansielle regnskabsoplysninger om fx virksomhedernes CO2-udledninger får samme status og validitet som de finansielle oplysninger i virksomhedens regnskab.

ESG rapportering: Sådan kommer du godt i gang

Er du beslutningstager i en dansk SMV? Og har du brug for hjælp til at implementere ESG-rapportering i din virksomhed? Denne guide giver dig de nødvendige værktøjer og indsigter til at komme i gang med den lovpligtige ESG-rapportering.

Hvem skal rapportere på ESG?

For at opfylde kravene i CSRD skal virksomheder og børsnoterede selskaber i regnskabsklasse C og D overholde de nye lovkrav om ESG-rapportering, som træder i kraft i 2024.

Indirekte påvirkede virksomheder

Selvom mindre SMV’er ikke er direkte omfattet af de samme lovkrav til ESG-rapportering, påvirkes de alligevel. For som leverandør til virksomheder i regnskabsklasse C og D vil det blive forventet, at man kan støtte disse virksomheder i at dokumentere på ESG gennem hele deres værdikæden.

Hvad er ESG rapportering?

ESG rapportering står for Environmental, Social, og Governance rapportering. Det er en metode til at vurdere og kommunikere virksomhedens præstationer inden for bæredygtighed og socialt ansvar. ESG-rapportering dækker tre hovedområder:

Environmental: Virksomhedens påvirkning på miljøet, herunder CO2-udledning, energiforbrug, affaldshåndtering og ressourceforbrug.
Social: Arbejdsforhold, medarbejderrettigheder, diversitet, ligestilling, kundetilfredshed og engagement i lokalsamfundet.
Governance: Virksomhedens ledelsesstruktur, etik, compliance, risikostyring og gennemsigtighed.

Ved at fokusere på disse områder demonstrerer din virksomhed sit engagement i bæredygtighed og socialt ansvar, hvilket styrker tilliden hos investorer, kunder og andre interessenter.

5 gode grunde til at arbejde med ESG

For virksomheder i regnskabsklasse C og D:

Lovgivningsmæssig overholdelse: ESG-rapportering sikrer compliance med CSRD fra 2024.
Konkurrencefordel: Ved at vise et stærkt engagement i bæredygtighed differentierer din virksomhed sig fra konkurrenterne.
Investorattraktivitet: Mange investorer foretrækker virksomheder med robuste ESG-praksisser, da disse virksomheder er mindre risikofyldte og mere fremtidssikrede.
Risikoledelse: Forbedret ESG-praksis hjælper med at identificere og minimere risici, der kan påvirke virksomhedens langsigtede succes.
Brand og omdømme: En stærk ESG-profil forbedrer virksomhedens omdømme blandt kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere, hvilket fører til øget kundeloyalitet og letter rekrutteringen af nye medarbejdere.

website-image-text-opt1-esg-rapportering-03

Hvorfor virksomheder udenfor regnskabsklasserne C og D også bør arbejde med ESG

Selvom din virksomhed ikke er underlagt lovkravene til ESG-rapportering, er der stadig mange gode grunde til at arbejde med ESG-rapportering. Den største fordel er, at din virksomhed bliver en attraktiv underleverandør for virksomheder i regnskabsklasse C og D, som skal indrapportere for hele deres værdikæde, inklusive underleverandører.

Derudover tilbyder ESG-rapportering flere andre fordele:

Forberedelse på fremtidige krav: Selvom ESG-rapportering ikke udgør et direkte krav for mindre SMV’er, forventes strengere reguleringer over tid. At starte nu giver et forspring.
Styrket markedsposition: ESG-rapportering forbedrer virksomhedens omdømme og gør den mere attraktiv for kunder, partnere og medarbejdere.
Effektivisering: At arbejde med ESG optimerer ressourcer, reducerer spild og forbedrer arbejdsforholdene i din virksomhed.
Tiltrække investorer: Selv mindre virksomheder tiltrækker investorer ved at vise ansvarlighed og bæredygtighed, da virksomheders ESG-praksisser bliver stadig vigtigere i investeringsbeslutninger.

Sådan kommer du i gang; trin-for-trin

Forstå kravene: Sæt dig ind i de specifikke ESG-krav og standarder, der gælder for din branche. Det kan fx være internationale standarder som GRI, SASB og CSRD.
Rapportering: Udarbejd en ESG-rapport, der tydeligt kommunikerer dine resultater, mål og strategier. Sørg for, at rapporten er let at forstå og tilgængelig for alle interessenter.
Dataindsamling: Identificer og indsaml relevante data om virksomhedens miljøpåvirkning, sociale forhold og ledelse. Dette inkluderer medarbejdertilfredshed, diversitetsstatistikker, governance-praksisser samt virksomhedens samlede CO2-udledning.

Sådan bruger du GHG protokollen til at dokumentere virksomhedens CO2-udledning

GHG protokollen er en internationalt anerkendt standard for opgørelse og rapportering af CO2 emissioner.

Ifølge EUs krav til rapportering bør virksomheder anvende GHG protokollen som redskab til dokumentation af virksomhedernes CO2 emission.

GHG-Protokollen giver virksomheder en ensartet udregning af deres samlede klimaaftryk samt mulighed for at forstå, hvilke aktiviteter der påvirker virksomhedens klimaaftryk mest samt for at opsætte konkrete reduktionsmål. GHG-protokollen består af seks grundlæggende dokumentationsprincipper og tre scopes.

GHG protokollens tre scopes

I GHG protokollen arbejdes der med tre scopes for udregningen af virksomhedens CO2 udledning.

Scope 1: Den direkte CO2-emission som virksomheden udleder fra egne lokaliteter og maskinel (f.eks. gennem afbrænding af benzin, diesel eller naturgas).

Scope 2: De indirekte CO2-emissioner forbundet med produktion af den energi, virksomheden køber (f.eks. el og fjernvarme).

Scope 3: De indirekte CO2-emissioner forbundet med den værdikæde, som virksomheden indgår i (f.eks. i kraft af virksomhedens indkøb og salg).

Du kan læse mere om GHG protokollen og de tre scopes her.

Vil du vide mere om, hvordan man opbygger en ESG-rapport?

I Codeex har vi rådgivet om opbygning af ESG-rapporter samt beregning og indrapportering af CO2-emissionen fra virksomheders IT-infrastruktur siden 2021.

Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om, hvordan din virksomhed mest effektivt lever op til ESG-kravene.

Martin Damm
Director of ESG & Compliance

+45 2030 1008
mda@codeex.dk